Magasin du nord

Personal Shopper

Brænder du for at rådgive og vejlede vores modebevidste kunder? Kan du skabe den rigtige stemning og har du ”passion for fashion” ?

I Magasin tilbyder vi at vores kunder, helt gratis, kan booke en tid med en af vores Personal Shoppers. Det betyder at ingen arbejdsdag er ens, det ene øjeblik har du en booking i kalenderen og det næste er du på salgsgulvet hvor du hjælper dine kolleger og markedsfører konceptet Personal Shopper.

I jobbet bliver det din fornemmeste opgave at hjælpe vores kunder til at blive den bedste udgave af dem selv. Vi ved at 3 ud af 4 kvinder, uden at de selv ved det, bruger den forkerte BH-størrelse - det vil vi gerne være med til at lade om på, i Magasin Aalborg. Vores Personal Shopper team står klar til at vejlede vores kunder indenfor mode, skønhed og lingeri.

Under en konsultation får du ansvaret for at give kunden lidt mere end forventet, gennem tips og trick vil du vejlede kunderne til de perfekte pasformer og farver som klæder deres krop bedst. Som Personal Shopper fungerer du som kundens personlige rådgiver og assistent. Du skal kunne give kunden en oplevelse af at være i centrum, og du kommer altid velforberedt og præsenterer dine oplæg for kunden.

Du er opdateret på de nyeste trends og tendenser, så du med din ærlige og professionelle viden kan rådgive kunden til de helt rigtige køb.

Vores Personal Shopper i Aalborg fortæller at hverdagen er præget af stor alsidighed, ingen af vores kunder er ens og ingen arbejdsdage er ens. Alle kunder kan i princippet have glæde af vores Personal Shopper service. Det kunne være kunder med nogle udfordringer, som gør det svært at finde den rigtige pasform selv. Eller den kunde som skal til bryllup og skal finde det perfekte jakkesæt eller den smukkeste kjole dertil. En anden dag kunne kunden være den nybagte mor, hvis krop har ændret sig efter graviditet, og derfor gerne vil guides i hvad der nu ville passe.

Du vi indgå i et team af i alt 2 Personal Shoppers i Magasin Aalborg. Hver Personal Shopper har sin spidskompetence, men vi hjælper hinanden på kryds og tværs. Vi søger en Personal Shopper med salgserfaring fra enten lingeri eller beauty som er klar til at indgå i vores team.

Stillingen er på 37 timer om ugen og indebærer arbejde både hverdag og weekend.

Du...

  • er en dygtig sælger både af natur og faglighed
  • har erfaring med salg af lingeri, beauty eller fashion
  • har flere års erfaring med opsøgende salg
  • er udadvendt, opsøgende og initiativrig
  • har indlevelsesevne, så du forstår dine kunders ønsker og behov
  • ved, hvad god service er og du brænder for at give kunderne en unik oplevelse
  • har stor interesse for mode og sammensætning af garderober
  • forstår at afslutte et salg
  • er resultatorienteret, og drives af at opnå resultater
  • har eventuelt arbejdet med styling for magasiner, reklamer eller lignende

Ønsker du at vide mere om vores koncept; Personal Shopper, så tjek: http://www.magasin.dk/sider/om-magasin/services/pages_about_personalshopper.html

Vælg afdeling i menuen til højre for at søge denne stilling >>

Del på:

Afdeling:

Beauty
Lingeri

Region:

  • Region Nordjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Aften
Dag
Weekend

Tiltrædelse:

Efter aftale

Arbejdssted:

Aalborg