Magasin

Digitale Elever

Digitale elever til Magasin 2019

Vi søger for første gang nogensinde elever til vores fantastiske onlineshop. Og det kan blive dig!

Drømmer du om at bruge dine skills i en fashionverden af lækre brands? Har du et særligt talent for at give kunderne en inspirerende shoppeoplevelse online? Hvis du kan svare ja til dette, vil vi gerne byde dig inden for som Digital Elev i Magasins Onlineshop. Hos os bliver du en del af et dynamisk team af engagerede og professionelle købmænd, som i fællesskab brænder for at drive Magasins Onlineshop til endnu mere succes.

Er du vores kommende digitale elev i Magasin?

Du har ambitioner for din fremtid og for Magasins online univers. Det er dit mål at blive uddannet til at være den allerbedste digitale købmand, og du har de personlige kvaliteter, der skal til:

  • Du er positiv, struktureret og har flair for det digitale univers.
  • Du tør gå forrest og komme med dine gode idéer til drift i hverdagen og videre udvikling.
  • Du er målrettet, salgsmotiveret og tænder på at nå i mål med salgsbudgettet.
  • Du har som minimum en 2-årig HG, HHX, Student med HG overbygning, EUD Detail eller EUX.
  • Du er klar til at starte din karriere i Magasins Onlineshop 1. september 2019.

”Man skal være elev i Magasins Onlineshop, hvis man synes, det er fedt at jagte de gode salgstal, hvis man vil arbejde i et digitalt univers og har mod på en hverdag med konstant udvikling og forandring.”  Marie-Louise, Salesmanager i Magasins Onlineshop.

Vi tilbyder:

  • En spændende hverdag i vores flagship store på Kongens Nytorv, hvor hele holdet bag Magasins Onlineshop har kontorplads.
  • Vi har høje forventninger til dig, og ud fra dine personlige interesser og kompetencer skaber vi et helt unikt elevforløb til dig.
  • Du bliver en del af et engageret online team, hvor du har din daglige elevtid ved siden af din skole.
  • Du vil fra start i dit elevforløb blive tildelt ansvar. Arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag, og udover et altafgørende fokus på at give vores kunder mere end forventet, vil du også arbejde dybdegående med bl.a. digital forretningsforståelse, drift, data management, kundeservice og digitale platforme og systemer.
  • Du får masser af karrieremuligheder, faglig og personlig udvikling, og under hele din uddannelse bliver du fulgt tæt af en mentor.
  • Vi er meget ambitiøse på vores elevers vegne. De seneste år har vi modtaget flere priser ved Detailhandlens Fagprøvepris, og i april 2019 har én af vores nuværende detailelever repræsenteret Magasin til DM i Skills.
  • Hvis du tror, du er færdig, når du er udlært i Magasin, så er du ikke udlært, men færdig! Vi ser meget gerne, at du har lyst til at blive hos os efter, at du er udlært. Til de elever, der viser gode resultater, står vi klar med mere udvikling, der kan føre til job som f.eks. Online Shopmanager eller Online Campaign Coordinator eller en stilling i vores Analytics team.

Ansøgning:

Vi indkalder løbende til interview, så vær klar med præsentationen af dine digitale evner og talenter og send din ansøgning snarest muligt.

Hvis du har spørgsmål til stillingen inden du søger som Digital Elev, så skriv gerne en besked til os ved at klikke på linket @Julie Rask til højre i annoncen. 

 

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Arbejdssted:

Kongens Nytorv

Yderligere oplysninger fås hos:

Hjemmeside:

http://www.magasin.dk

Kontoradresse: