Magasin Online Shop

Online Shopmanager på bolig

Drives du af salg og godt købmandsskab, er du kendt for din detaljegrad og kunne du tænke dig at være med til at præge resultaterne i vores Onlineshop på hovedkategorien bolig?

 

Gode kundeoplevelser og godt købmandskab

Magasin søger en Online Shop Manager, som kan fortsætte den videre udvikling af området for bolig. Som Online Shop Manager skal du, under ledelse af Onlineshoppens Sales Manager, skabe den bedste oplevelse hver sæson til vores 7 mio. årligt besøgende kunder på magasin.dk. Du kommer til at sidde tæt sammen med vores anden online shopmanager på boligkategorien og sammen er I ansvarlige for hele processen fra udarbejdelse af lanceringer, administration og vedligeholdelse af kategorierne, salgsfremmende tiltag, samt løbende dialog med marketing, indkøb samt eksterne samarbejdspartnere omkring områdernes performance. Dine opgaver som Online Shop Manager vil derfor være koncentreret omkring følgende:

  • Lancering af brands og produkter på Magasin.dk
  • Visual merchandising af kategoriens sider for løbende optimering af konverteringsraten
  • Opfølgning og stillingtagen til daglige salgsrapporter for områderne
  • Data analyse, Hotjar, RichRelevance, Google Analytics, mm.

Vores onlineteam brænder for at skabe en inspirerende og brugervenlig hjemmeside og dyrke et godt købmandskab i hverdagen, og vi er altid på udkig efter nye muligheder for at udvikle og optimere på vores kunders oplevelse på magasin.dk.

 

Skal du være en del af teamet?

I Magasin får du en spændende og udfordrende rolle med gode udviklingsmuligheder i en virksomhed med en stærk og dynamisk firmakultur. Vi er kendt for intern karriereudvikling af vores medarbejdere og søger løbende at dygtiggøre os for at sikre den fortsatte udvikling mod at være ”House of most loved brands” med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands.

Du vil som Online Shop Manager blive en del af et engageret og dynamisk team med en forkærlighed for e-commerce og salg. Du kan i Magasin forvente et job med meget ansvar og god mulighed for at komme med idéer til udvikling af området. Vi søger en Online Shop Manager til bolig, der har følgende egenskaber: 

  • Erfaring med e-commerce eventuelt fra boligkategorien
  • Høj detaljegrad og god datadisciplin
  • Indgående kendskab til Office-pakken samt gerne Axapta, DemandWare og Sitecore
  • Analytisk stærk og god talforståelse
  • Du drives af at se resultater og er købmand med fokus på salg.

 

Som Online Shop Manager bliver du en del af et onlineteam med stor erfaring fra modebranchen og en fælles interesse for at skabe den bedste oplevelse for vores kunder. Vi arbejder konstant på at forfine og udvikle vores Onlineshop og vores kunders brugeroplevelse, så det understøtter Magasins brand og de forventninger vores kunder har. Vi glæder os til at få en ny kollega med på holdet.

 

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt via vores hjemmeside.

 

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Arbejdssted:

Kongens Nytorv

Hjemmeside:

http://www.magasin.dk

Kontoradresse: