Magasin

Elever

MagasinElever 2019

Drømmer du om at bruge dine skills i en fashionverden af lækre brands? Har du et særligt talent for at give kunderne en positiv shoppeoplevelse? Hvis du kan svare ja til dette, vil vi gerne byde dig indenfor som elev i Magasin.

Hos os bliver du en del af et dynamisk team af engagerede og professionelle købmænd, som i fællesskab brænder for at drive Magasin til endnu mere succes. Vi søger pt. elever til vores tre af vores forretninger på Sjælland: Rødovre, Lyngby og Kongens Nytorv og primært indenfor kategorierne "herretøj" og "kosmetik", men har også stadig enkelte elevpladser på andre kategoerier så hold dig endelig ikke tilbage med at søge.

Er du vores kommende elev i Magasin?

Du har ambitioner for din fremtid og for Magasins service. Det er dit mål at blive uddannet til at være den allerbedste købmand, og du har de personlige kvaliteter, der skal til:

  • Du er positiv, udadvendt, relationsskabende og en god kollega
  • Du tør gå forrest og komme med dine gode idéer
  • Du er målrettet, salgsmotiveret og giver detailhandlens bedste service
  • Du har som minimum en 2-årig HG, HHX, Student med HG overbygning, EUD Detail eller EUX
  • Du er klar til at starte din karriere i Magasin 1. september 2019

”Man skal være elev i Magasin, hvis man synes, det er fedt at arbejde med mennesker, hvis man vil arbejde med en masse fede kollegaer og har lyst til at arbejde visuelt og kreativt hver dag.”  Simone, 2. års elev i Magasin.

Vi tilbyder:

  • I Magasin får du et struktureret og udbytterigt elevforløb på en af Danmarks bedste arbejdspladser. Vi har høje forventninger til dig, og ud fra dine personlige interesser og kompetencer finder vi præcis den afdeling og det brand, der passer bedst til dig.
  • Du bliver en del af et lukket Magasin-elevhold, hvor du får undervisning i alle moduler i Magasin på Kongens Nytorv.
  • Du vil fra start i dit elevforløb blive tildelt ansvar. Arbejdsopgaverne varierer fra dag til dag, og udover et altafgørende fokus på at give vores kunder mere end forventet, vil du også arbejde dybdegående med bl.a. materialekendskab, partnerkontakt og inspirerende visuelle oplæg.
  • Du får masser af karrieremuligheder, faglig og personlig udvikling, og under hele din uddannelse bliver du fulgt tæt af en mentor.
  • Vi er meget ambitiøse på vores elevers vegne. De seneste år har vi modtaget flere priser ved Detailhandlens Fagprøvepris, og til april skal én af vores nuværende elever repræsentere Magasin til DM i Skills.
  • Vi står klar med et onboarding-program fyldt med masser af brugbar viden om hverdagen i Magasin. I programmet vil vores HR-afdeling introducere dig til, hvordan vi praktiserer Magasins værdier hver evig eneste dag sammen med kunder, kollegaer og partnere. Du vil også blive introduceret til forretningen og vores in-store koncepter af ledere i Magasin. Du får desuden mulighed for at møde nuværende Magasin-elever, og du vil sammen med dine elevkollegaer deltage i sjove workshops, hvor I inspirerer hinanden til, hvordan stærk holdånd, positiv attitude og godt købmandsskab fortsat kan bidrage til Magasins succes.

Hvis du tror, du er færdig, når du er udlært i Magasin, så er du ikke udlært, men færdig! Vi ser meget gerne, at du har lyst til at blive hos os efter, at du er udlært. Til de elever, der viser gode resultater, står vi klar med mere udvikling, der kan føre til job indenfor f.eks. ledelse, indkøb eller marketing.

Ansøgning:

Vi indkalder løbende til gruppeinterview: Du skal være klar til at performe og vise os, hvad du kan. Det vil du høre mere om, hvis det bliver dig, vi indkalder til casting

 

Del på:

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Arbejdsdage:

Dag

Arbejdssted:

Danmark

Hjemmeside:

http://www.magasin.dk

Kontoradresse: