Magasin Cosmetics & Perfume

Sales Adviser Lancome

Vi søger en topprofessionel Sales Adviser til Lancôme, som går målrettet efter at blive årets sælger.

Det franske skønhedsmærke, Lancôme, blev grundlagt i 1935 og bygger på en vision om at kvinder skal have mulighed for at blive den bedste udgave af sig selv. DNA’et i Lancôme er femininitet, følelser, velvære og skønhed.

Når du træder ind på vores Lancôme Counter vil du blive mødt af en dygtig Sales Adviser, som med sin viden og passion for skønhed er i stand til at give en all-around luksus oplevelse for kunden. Vi arbejder sammen i et team for at slå vores salgs target og går op i at opbygge en ærlig relation til både vores kollager og kunder.

Din arbejdsdag

Som Sales Adviser arbejder du primært med salg af Lancôme produkter. Det indebærer, at du skal inspirere kunderne, præsentere nye varer og fremhæve de gode tilbud – alt sammen på en måde så kunderne kan mærke, at du vil gøre alt for dem.

Du bliver en del af et engageret og professionelt team.

Der er rig mulighed for at sætte dit præg på afdelingen, og dagen igennem sørger du for, at alle varer er præsenteret skarpt og indbydende. På den måde giver du kunderne lidt mere, end de forventer.

Stillingen er 30 timer om ugen.

Vores Sales Adviser

Hvis du kunne tænke dig at blive Sales Adviser i Magasin, har du allerede sat dig et ambitiøst mål for, hvor mange produkter du vil sælge på en dag. Du glæder dig til at give dine kunder masser af idéer til, hvilke produkter der sidder lige i skabet.

Du har erfaring med behandlinger og kommer fra en lignende stilling - inden for skønhedsverdenen.

Du har styr på din omsætning og synes, det er oplagt at gå efter titlen som årets sælger. Du ved, hvad det kræver at nå dertil: mange timer på salgsgulvet, forbilledlig service og en udpræget sans for det gode købmandsskab. Det formår du at levere, samtidig med at du er afdelingens bedste kollega. 

Det er en fordel hvis du kan tale mandarin eller kantonetisk.

Skal du med på holdet? Vi er altid på udkig efter nye medarbejder som er lige så passioneret omkring skønhed som vi er, så send din ansøgning allerede i dag.

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Aften
Dag
Weekend
Tiltrædelse:
Efter aftale
Arbejdssted:
Kongens Nytorv
Hjemmeside:
http://www.magasin.dk
Tilbage til toppen