Magasin Merchandising / Retail Planning

Retail Analyst

Har du en analytisk tilgang til din omverden, erfaring indenfor retail eller FMCG og lyst til at sætte dit præg på Magasins indkøbsplaner?

Magasin søger en Retail Analyst til at understøtte teamet i et barselsvikariat med start i marts 2019. Vores buyingteam brænder for mode og lækkert design, og er altid på udkig efter nye muligheder for at udvikle på vores sortiment, og som Retail Analyst er du en vigtig sparringspartner i den proces.

 

Procesoptimering og godt købmandskab

Som Retail Analyst har du ansvaret for at udarbejde de analyser og forecasts, som vores indkøbere bruger i deres forhandlinger og daglige opfølgning. Du vil derfor i det daglige fungere som sparringspartner for én eller flere indkøbere samt den ansvarlige Category Manager, og skal bidrage til at sikre den bedst mulige forretning for Magasin og vores 20 mio. årlige besøgende. 

De primære arbejdsopgaver for en Retail Analyst hos Magasin er derfor koncentreret omkring følgende:

  • Lager- samt salgsanalyser af brands og produkter
  • Udarbejdelse af budgetter og indkøbsplaner
  • Udarbejdelse af anbefalinger på baggrund af analyser og forecasts

Du vil som Retail Analyst blive en del af et team hvor høje ambitioner, en forkærlighed for lækkert design og fokus på godt købmandskab går hånd i hånd. Du vil få en bred kontaktflade, både til vores forskellige huse og til vores andre backofficefunktioner, herunder marketing og business controlling.

 

Skal du med på holdet?

I Magasin får du en spændende og udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder i en virksomhed med en stærk og dynamisk firmakultur. Vi har en god tradition for intern karriereudvikling for vores medarbejdere, og søger løbende at dygtiggøre os for at sikre den fortsatte udvikling mod at være ”House of most wanted brands” med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. 

Vi søger Retail Analyst med følgende baggrund:

  • Erfaring med analysearbejde og Excel, enten fra studiejob eller fra dit studie
  • Kendskab til retail eller FMCG
  • Interesse for procesoptimering samt videreformidling af analyser

Som Retail Analyst bliver du en del af Magasins Merchandiser team i vores indkøbsafdeling. Du kan i Magasin forvente et job med meget ansvar, mulighed for at komme med gode idéer til udvikling af området samt gode karrieremuligheder. Vi arbejder konstant på at forfine og udvikle vores udvalg, så det understøtter Magasins brand og de forventninger vores kunder har.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt via vores hjemmeside.

 

Del på:
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Tidsbegrænset
Arbejdstid:
Heltid
Arbejdsdage:
Dag
Arbejdssted:
Kongens Nytorv
Hjemmeside:
http://www.magasin.dk
Tilbage til toppen