Manager til Accessorize

 
 
 

 Vi søger en Manager til det splinternye univers Accessorize i Magasin på Kongens Nytorv.

Vi søger

Vi søger en Manager til det splinternye univers, Accessorize, der åbner i Magasin på Kongens Nytorv. Du vil blive Manager for en Sales adviser og to assistancer.

Om Accessorize

Vil du være en del af en international retail virksomhed, der værdsætter mennesker? Så kig videre i denne retning. Accessorize går 100 % ind for at udvikle og uddanne deres medarbejdere. De har et stærkt brand med mange talentfulde mennesker bag, og de sætter en stolthed i at tiltrække, udvikle, fastholde og inspirere deres talenter.

Din rolle

Som Manager styrer du din egen afdeling og har indflydelse på drift og resultat. Du får ansvar for at træne og udvikle dine medarbejdere, lager, budget, salgstal og rapportering. Du referer til Retail Managere og Retail Operations Managere i Accessorize, og i dit daglige arbejde vil du blive bakket op af interne professionelle samarbejdspartnere fra Accesorize som Head Office Functions, Store Managers og Host Consession Manager.

Du har…

  • Du har et stort overblik og er konstant på forkant med nye tendenser. Du ved, hvad kunderne vil have, og skaber resultater igennem dine medarbejdere. Du trives med et højt tempo og sikrer dig samtidig, at dine medarbejdere kan følge med, så I sammen yder branchens bedste service.
  • Du har ledererfaring og evne og lyst til at motivere og tage ansvar for målrettet medarbejderudvikling. Hvis du ikke kan lide at udvikle medarbejdere med alt, hvad det kræver, så er jobbet ikke noget for dig.
  • Vi forventer, at du har en solid forretningsforståelse og er vant til at arbejde med daglig målstyring og visuelle koncepter. Lige så vigtigt er det, at du har et indgående kendskab til detailhandlen og kan dokumentere gode resultater.

Vil du være en del af det splinternye team i Accessorize i Magasin på Kongens Nytorv? Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Du skal være opmærksom på, at ansøgninger vil blive videresendt til virksomheden Monsoon/Accessorize. Du vil blive ansat af Accessorize, mens arbejdsstedet vil være i Magasin.

Når du ansøger, skal du huske at krydse af i feltet med ”må vi overdrage din ansøgning samt CV til anden virksomhed?", så vi har mulighed for at sende din ansøgning videre i processen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send ansøgning

Magasin tilbyder:
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning.
Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger.
Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, i Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Århus samt vores onlineshop magasin.dk. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 20 mio. besøgende årligt.
Vi indkalder altid til samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

 
Region:
Region Hovedstaden
 
Arbejdstid:
Heltid
 
Jobtype:
Fast
 
Tiltrædelse:
Efter aftale
 
Arbejdssted:
Kongens Nytorv