Shop Manager Men's Fashion

 
 
 

Drømmer du om at blive leder i Magasin? Vi søger en Shop Manager til herreuniverset i Magasin Field's, der motiveres af godt købmandsskab, positiv attitude og stærk holdånd!

Shop Manager

Som Shop Manager i Magasin styrer du din helt egen afdeling, og du har afgørende indflydelse på resultater og drift. Du får det fulde ansvar for salgstal, budget, lager, rapportering og personale, herunder at udvikle og træne dine medarbejdere.

Men's Fashion har et udpræget fokus på det visuelle udtryk, hvilket betyder, at du kommer til at arbejde efter stærke og detaljerede VM-koncepter og guidelines.

Universet består af 15 medarbejdere, heraf én Brand Ambassador, samt brands som Tiger of Sweden, Polo Ralph Lauren, Brax, Mads Nørregaard, Lloyd, Royal Republic m.m.

Du refererer til Sales Manageren i Field's, og du får en plads i en kompetent ledergruppe bestående af 5 andre Shop Managere, som du dagligt kan sparre med.

I dit daglige arbejde bliver du bakket op af interne professionelle samarbejdspartnere, bl.a. Indkøb, VM Retail, HR og Marketing.

Ser du dig selv i Magasin?

  • Du ved, hvad der skal til for at inspirere og motivere dine medarbejdere
  • Du har allerede lagt en plan for, hvordan dit team skal bidrage til Magasins fortsatte succes
  • Du er konstant på forkant med nye tendenser inden for Mens Fashion og sko
  • Du trives med et højt tempo og sikrer dig samtidig, at dine medarbejdere kan følge med, så I sammen yder branchens bedste service
  • Vi forventer, at du har en solid forretningsforståelse og er vant til at arbejde med daglig målstyring og visuelle koncepter
  • Lige så vigtigt er det, at du har et indgående kendskab til detailhandlen og kan dokumentere gode resultater

Vi glæder os helt vildt til at få en ny kollega med på holdet i Field's, så send os din ansøgning allerede i dag!

Send ansøgning

Magasin tilbyder:
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning.
Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger.
Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, i Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Århus samt vores onlineshop magasin.dk. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 20 mio. besøgende årligt.
Vi indkalder altid til samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

 
Region:
Region Hovedstaden
 
Arbejdstid:
Heltid
 
Jobtype:
Fast
 
Tiltrædelse:
Efter aftale
 
Arbejdssted:
Field's