Online Customer Care medarbejder

 
 
 

Er du hurtig på tasterne, kendt for dit høje drive og kan du levere Danmarks bedste kundeservice?

Magasin søger en Online Customer Care medarbejder, til at varetage alle former for kundehenvendelser pr telefon og mail. Vores onlineteam sætter service og godt købmandskab højt, og din opgave bliver at levere kundeoplevelser, der kan ses på bundlinjen i form af mersalg og kundetilfredshed.

Service og godt købmandskab

Som Online Customer Care medarbejder skal du bidrage til at sikre en god shoppeoplevelse for vores 90.000 ugentlige besøgende på magasin.dk. Du får ansvaret for at varetage alle typer af kundehenvendelser pr telefon og mail, og skal derigennem sikre kunderne en god oplevelse. Der er derfor vigtigt at du er serviceminded, imødekommende og har stærke kommunikationsevner. Du vil ydermere i perioder skulle assistere vores Online Shop Managers med administration af deres kategorier. Der vil være weekendarbejde hver anden weekend.    

Du vil som Online Customer Care medarbejder blive en del af et team hvor høje ambitioner, en forkærlighed for lækkert design og fokus på godt købmandskab går hånd i hånd. Du kan i Magasin forvente et job med meget ansvar, mulighed for at komme med gode idéer til udvikling af området samt gode karrieremuligheder.

Skal du være en del af teamet?

I Magasin får du en spændende og udfordrende rolle med gode udviklingsmuligheder i en virksomhed med en stærk og dynamisk firmakultur. Vi er kendt for intern karriereudvikling af vores medarbejdere, og søger løbende at dygtiggøre os for at sikre den fortsatte udvikling mod at være ”House of most wanted brands” med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands.

Vi søger en Online Customer Care medarbejder med følgende egenskaber:

  • Erfaring med kundeservice, gerne fra et callcenter
  • Kendskab til detailbranchen, og eventuelt e-commerce
  • Flydende i skrift og tale på både dansk og engelsk

Som Online Customer Care medarbejder bliver du en del af et onlineteam, under vores marketingafdeling, med stor erfaring fra modebranchen og en fælles interesse for at skabe den bedste oplevelse for vores kunder. Vi arbejder konstant på at forfine og udvikle vores udvalg, så det understøtter Magasins brand og de forventninger vores kunder har, og glæder os til at få en ny kollega med på holdet.

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.

 

Send ansøgning

Magasin tilbyder:
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning.
Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger.
Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, i Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Århus samt vores onlineshop magasin.dk. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 20 mio. besøgende årligt.
Vi indkalder altid til samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

 
Region:
Region Hovedstaden
 
Arbejdstid:
Heltid
 
Jobtype:
Fast
 
Arbejdssted:
Magasin, Kgs. Nytorv